Kunsthistoriker Aukje Lepoutre Ravn vil fortælle om kunstbiblioteket Tranegården, der i perioden 1970-1985 i den grad var et udstillingssted, der satte sit præg på den danske kunstscene - ikke mindst i form af den legendariske udstilling Kniven på Hovedet fra 1982, hvor gruppen De Unge Vilde slog igennem. I 1970-erne var Tranegården i Hellerup et af de steder i Danmark, der med hjælp og støtte fra pionermuseet Louisiana turde eksperimentere med samtidskunstens medier og genrer. Tranegården viste bl.a. som de første i Danmark udstillinger Sol Lewitt, Bruce Naumann, Dennis Oppenheim og Lawrence Weiner. Også utallige danske kunstnere, der i dag er mere eller mindre kanoniseret, haft deres begyndelse på Tranen.
Aukje vil fortælle om nogle af Tranegårdens mindre kendte historier og anekdoter og sætte dem i relation til datidens kunstsyn og kulturpolitik. Hun vil også tale om kunstbibliotekets kunstudlånspraksis.